Start din dag med et positivt KICK OFF – kunne være en NY VANE!
Jeg vil gerne dele, hvordan jeg vedholdende finder veje til at udvikle gode vaner og skabe balance og glæde i min hverdag. Måske det inspirerer dig, ligesom andre har inspireret mig.
Bøger inspirerer og får en til at tænke og fundere – så de bøger jeg læser, er nogen der kan give mig indsigt og pirre og opmuntre mine værdier. Jeg har netop afsluttet en bog som hedder ”strategies for succes” skrevet af en nu afdød personlig god ven Jim Dornan. En anden bog som jeg har læst tidligere er ”Slight Edge” af Jeff Olson, som har hjulpet mig til af forstå værdien af at få implementeret nogle gode vaner i hverdagen.
Det sidste godt halve år har jeg arbejdet på at få en sund og god kost, samt skabe et vægttab, som jeg kan holde og jeg har tabt 7,5 kilo og er kommet i en rigtig god vane, med at vælge en kost med den rette sammensætning til at jeg stadig kan fortsætte et langsomt vægttab idet jeg ved at 5-7 kilo mere vil være godt for mit helbred.
Nu da denne vane er blevet en indarbejdet på samme måde som, det at jeg børster mine tænder hver morgen helt automatisk er jeg klar til at tage fat på den næste gode vane.
Jeg sidder altid med en bog og læser et par sider, hver dag til min morgenmad. På den måde bliver det let til 1 bog i løbet af en måneds tid. Tilstrækkelig hvile og bevægelse er en vigtig del for et sundt helbred – så midt i juni tog jeg beslutningen om, at det er NU den bevægelse min krop har brug for skal blive en daglig rutine i min dagligdag. Og jeg har ikke svigtet mig selv en eneste dag siden og jeg ved at for at det bliver en daglig rutine kræver det noget der passer ind uanset hvor jer er eller hvad dagen byder på. Jeg ved også at det først er en reel vane når jeg har holdt fast i flere måneder.
Min passion er at give noget videre til nogen, der kan se en idé i at tage andres erfaringer til sig, på samme måde som når jeg læser eller lytter til andre som deler, hvorledes de har opnået resultater og bliver inspireret til at gøre dette efter.
Her er så hvorledes, jeg starter, hver eneste morgen. Først og fremmest besluttede jeg at gå en time før i seng og stiller hver aften mit vækkeur, så jeg sikrer at jeg står op en time før end tidligere, hvor jeg blot vågnede af mig selv.
- Jeg står op, går i bad, børster tænder og benytter mig af gode kvalitetsprodukter til min krop – jow jow er jo kommet til alderen der kræver rynkecreme mv.
- Så tager jeg min iPhone, min bog og mit headset og gør min morgenmad klar sammen med kosttilskud af vitaminer og mineraler. Nyder morgenen og min bog og medens jeg gør mig klar til min gåtur reflekterer jeg over det jeg netop har læst. Vurderer om det er noget der kunne være nyttigt at tage ind og implementere i min virksomhed eller i min dagligdag.
- Efter at have gjort mig klar til dagens vejr, så kommer headset i mine ører og jeg har startet min dag med optimal sundhed og personlig udvikling. I en hel time lytter jeg til positive, seriøse, værdifulde og tankevækkende lydoptagelser alt imedens jeg spadserer afsted ude i naturen.
Jeg vil gerne dele nogle daglige eller måske ugentlige små opdagelser eller gentagelser, der kan være værdifulde at reflektere på og måske implementere. Så disse små blogs vil være at finde på www.virksomhedsejer.dk.
Her kommer den første, som jeg går og funderer over lige nu og som jeg netop har hør på en lydoptagelse.
You have to do differently in order to
think differently in order to
feel differently!
Taleren var inde på, at de fleste mennesker bliver ved at gøre det samme, med en forventning om et andet og bedre resultat. Og det der i stedet skal til er
Du skal gøre noget anderledes for at
kunne tænke anderledes for at
kunne føle anderledes ………. Eller for at kunne opnå et andet resultat
Og ja, her gælder det jo også om at springe ud i at gøre noget anderledes og tag chancen og være villig til at det nye du gør, kan virke i den positive eller den negative retning af et bedre resultat. Og derfor kræver det en løbende vurdering heraf.
Med blot 1 time ekstra om dagen, som jeg har prioriteret ind ved at fjerne 1 time af uinteressante ting, som blev nusset med en times tid inden sengetid og derved har jeg skabt en start på min dag med en positiv mental tilgang til dagens opgaver.
Jeg oplever mig selv præstere væsentlig mere og med en helt anden effektivitet og min indstilling til de udfordringer en dag altid kommer op med, er jeg så meget mere løsningsorienteret.
Interesseret i at følge mine tiltag er du meget velkommen til at tilmelde dig vores nyhedsbrev, som du selvfølgelig til enhver tid kan afmelde.