Forskudsopgørelse for 2017 med skattemæssig konsekvens – lige om hjørnet!

Forskudsopgørelse for 2017 med skattemæssig konsekvens -  lige om hjørnet!

Skat udarbejder en automatisk forskudsregistrering på grundlag af indkomsten for 2015 og evt hvis der har været ændret i 2016 på dette grundlag.

Når den kommer er det en god idé at få kigget på om den er i orden i forhold til den indkomst, der forventes for 2017. Ihvertfald så du som minimum kender konsekvenserne for evt for høj eller for lav forskudsregistring.

Som selvstændig er det derfor en god idé at få indkomsten vurderet med en periodeopgørelse pr 30/9, 31/10 eller 30/11 så du stadig kan nå at foretage evt skattemæssige disposstitoner inden årets udgang.

Her er det vigtigt at få taget højde for varelagerforskydning, igangværende arbejder og andre periodemæssige afgrænsninger - og har du ikke styr på den slags så tag fat i din revisor eller anden rådgiver som kan hjælpe dig med dette.

En forkert forskudsregistrering kan give en grim økonomisk overraskelse, så derfor er det værd at vide, hvor indkomsten er på vej hen. Det er meget nemt at komme til at bruge penge, som står på kontoen, men som er penge til moms eller skat, og som så pludselig kommer til opkrævning.

Derfor er det smart at have en plan for hvorledes du håndterer dine penge enten ved at lade dem stå på kontoen eller sætte til side til moms og skat på en særskilt konto.

Læs mere her

Får du fradrag for dine erhvervsmæssige kørte kilometer?

Forskudsopgørelse for 2017 med skattemæssig konsekvens -  lige om hjørnet! Skat udarbejder en automatisk forskudsregistrering …